LED pærer og spots kommer med en lang række af fordele og kan bruges i ethvert rum i dit hjem. Du kan sagtens erstatte andre lyskilder med LED, hvis du ønsker en mere miljøvenlig og energibesparende løsning.
Selvom det kan virke nemt at vælge en lampe og en pære, er der nogle forskellige ting, du bør overveje alt efter brugssituationen. Her finder du en guide til, hvordan du vælger den rigtige LED-belysning til rummene i dit hjem.
Dit køkken
I dit køkken er det vigtigt med en god belysning, da der skal skæres, hakkes og tilberedes diverse madvarer. Her kan du eksempelvis gøre brug af LED-strips, hvis der er overskabe. Det anbefales, at du vælger en pære med en højere farvetemperatur, hvilket betyder, at farven vil være mere ”kold” og hvid.
Dit badeværelse
Til dit badeværelse kan du blandt andet vælge LED-indbygningsspots eller LED-strips og skabe de helt rette belysningsmuligheder. Indbygningsspots fungerer godt over spejlet på badeværelset eller i en brusekabine.
Din stue
I din stue vil der højst sandsynligt være et behov for forskellige former for belysning. Der skal nemlig både være belysning til, når der skal hygges, arbejdes, leges m.m. Med LED-pærer har du mulighed for at skifte mellem flere forskellige belysningsmuligheder, så det er nemt for dig.
Du kan eksempelvis placere en loftslampe med LED-pærer eller et par indbygningsspots, så du kan se, når du går rundt. Desuden kan du gøre brug af LED-strips, der sidder i loftet.