Elsker du at gå med støvler året rundt – men har du brug for lidt inspiration til hvilke støvler, der er de smarteste at have i skoskabet, så dit budget ikke bukker under for dine støvleindkøb? Så læs med videre og se hvor det fører dig hen.
Typer af støvler
Der er forskellige typer af støvler, du kan købe, når du er på støvleshopping. Der er den klassiske støvle, og så er der den trendy støvle. Den klassiske støvle er en, du kan bruge år efter år – indtil at den er helt nedslidt. Går du efter en trendy støvle, holder dens stil sjældent mere end en sæson – og allerhøjst to sæsoner.
Ankelstøvler og støvletter
Ankelstøvler og støvletter er de mest populære slags støvler, da de er nemme at sætte sammen med mange forskellige outfits. Men hvad er forskellen på ankelstøvler og støvletter egentlig? Støvletter stopper lige ved anklen, mens ankelstøvler går en smule op over din ankel.
Klassiske ankelstøvler og støvletter er et godt køb
Ankelstøvler og støvletter er begge støvler, der er essentielle for din garderobe. Hvis du vil gøre et godt køb, skal du holde dig til de klassiske støvler af disse typer. Det er en god idé at vælge et par brune eller sorte støvler, da de passer til de fleste outfits. Derved vil du få langt større gavn af dem. Det er desuden en fordel at kigge efter disse støvler i enten læder eller ruskind. Du kan blandt andet finde inspiration til dine nye støvler hos brandet Via Vai.