Alle kan komme til at miste deres hår af den ene eller den anden grund. For at skjule et hårtab kan du bruge en paryk eller en hovedbeklædning for at holde dig varm eller for at beskytte din isse mod solen. Denne hovedbeklædning kan bestå af en kasket, en hat eller et tørklæde.
Indholdsfortegnelse
Alsidige tørklæder er populære
Tørklæder er behagelige samt alsidige, og så findes de i et væld af farver og mønstre. Derfor foretrækker mange kvinder denne form for hovedbeklædning, da der er noget for enhver smag. Når det kommer til tørklæder, findes de ligeledes i mange forskellige typer af stof, som hver har deres fordele.
Silketørklæder
Silketørklæder føles luksuriøse og bløde at have på, og så er de åndbare. Det skyldes, at silke består af naturlige fibre, så de absorberer sved. Silke kan desuden bruges i alle sæsoner. Silkestof kan være mere delikat end andre stoffer, så det skal håndteres med omhu.
Bomuldstørklæder
Bomuldstørklæder er behagelige og åndbare, da stoffet absorberer sveden. De tørrer dog ikke så hurtigt som syntetiske stoffer. De har i stedet den fordel, at stoffet ikke glider rundt. Der skal anvendes en let bomuld for, at tørklædet kan draperes på smukkeste vis.
Chiffontørklæder
Chiffontørklæder er lette at vaske og meget holdbare. De glider ikke så nemt, og de tørrer hurtigt. De er ikke velegnet i koldt vejr og kan føles knapt så bløde, som tørklæder fremstillet af andre stoftyper.
Viscose- og rayontørklæder
Viscose- og rayontørklæder formår at lave flotte draperinger. Stoffet er typisk meget blødt og behageligt. Disse tørklæder er dog ikke lige så svedabsorberende som andre typer.